OM OS


Indehaverne af Visby Beikes interiør er keramiker Dorte Visby og murermester Søren Beikes. På vores værksted fremstiller keramikerne en variation af produkter som vores egne murere indbygger, opsætter og monterer. Vores produkter er inspireret af traditionelle anvendelser af keramisk interiør, men er samtidig vores bud på et nutidigt udtryk og formsprog. 

SØREN BEIKES

Søren Beikes er murermester og indehaver af byggefirmaet Visby Beikes. Søren er en haj til at løse alle de byggetekniske udfordringer, der måtte opstå i dit projekt, og så har han den viden og kunnen, der skal til for at resultatet ikke kun bliver flot, men også holdbart og korrekt installeret.


Søren er en håndværksnørd, og han har især specialiseret sig indenfor historiske byggeteknikker, som han brænder for og har stor erfaring med. For Søren giver det mening at arbejde i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse;  at kombinere  mulighederne i samtiden med viden og færdigheder, som har rod i håndværkets ældste traditioner.


Det, Søren især finder interessant ved keramisk interiør er, hvordan det er samspillet mellem materialet og udførelsen, der i høj grad giver det færdige udtryk, og hvordan keramisk interiør giver rig mulighed for at udforske spektret mellem æstetik og funktionalitet.


DORTE VISBY

Dorte Visby er keramiker og indehaver af Galleri Visby, som ligger på Mårupgård i Lønstrup. Det er også her i den 200 år gamle lade, at Dorte har sit keramikværksted. 


Dortes keramik bærer præg af den vilde natur, som hun arbejder og bor midt i. Den afspejler sig i overflader og farvevalg - både i hendes unikaværker, i brugskeramikken og i fremstillingen af keramisk interiør.


Dorte er en keramiker, der har fuldstændigt styr på sit håndværk. Hun kender alt til de rigtige brændingsgrader- og metoder, og til den kemiske sammensætning af lertyper og glasurer - viden som hun også bruger, når hun skal vejlede dig om de bedste løsninger til dit projekt. 

I Visby Beikes Keramisk Interiør forenes pottemagerens og murerens to meget traditionelle håndværk.  På vores værksted fremstiller keramikerne en variation af produkter, som vores egne murere indbygger, opsætter og monterer. Vores produkter er inspireret af traditionelle anvendelser af keramisk interiør, men er samtidig vores bud på et nutidigt udtryk og formsprog.